1959 - Åndsvageforsorgen
da loven om åndsvageforsorgen kom, ændredes holdningen til udviklingshæmmede markant, efter at der havde været en stor modstand mod racerenhed, begyndte man at se dem som mennesker, der ikke bare skulle være buret inde.
Forældre der fik et udviklinghæmmet barn, skulle modtage vejledning i forhold til hvordan man håndterede et sådant barn, og de best fungerende åndssvage på anstalterne skulle udvikles, dette pædagogiske syn kom nu til udtryk i loven, og de åndsvage fik ret til undervisning og oplæring. Der blev bygget skoler og værksteder hvor de åndsvage kunne gå i skole og arbejde.
de åndvage skulle så vidt muligt tilbydes en opvækst der minede om almindelige børns, og tilværelsen for de åndsvage i samfundet var ønskværdigt, og anstalterne blev nu set som et til tider nødvendigt onde.
Denne nye måde at tænke på var revolutioner for de åndsvage, dog var det stadig lægerne der havde magten, da det var dem der var visitatorer og leder på centralinstitutionerne.
Lovens mange tiltag, blev dog ikke først ud i livet i det omfang som den lagde op til, da der var for mange problemstillinger, som man måtte tage højde for.
Kilde: pædagogens bog om individ, institution og samfund kap. 8
Forældre der fik et udviklinghæmmet barn, skulle modtage vejledning i forhold til hvordan man håndterede et sådant barn, og de best fungerende åndssvage på anstalterne skulle udvikles, dette pædagogiske syn kom nu til udtryk i loven, og de åndsvage fik ret til undervisning og oplæring. Der blev bygget skoler og værksteder hvor de åndsvage kunne gå i skole og arbejde.
de åndvage skulle så vidt muligt tilbydes en opvækst der minede om almindelige børns, og tilværelsen for de åndsvage i samfundet var ønskværdigt, og anstalterne blev nu set som et til tider nødvendigt onde.
Denne nye måde at tænke på var revolutioner for de åndsvage, dog var det stadig lægerne der havde magten, da det var dem der var visitatorer og leder på centralinstitutionerne.
Lovens mange tiltag, blev dog ikke først ud i livet i det omfang som den lagde op til, da der var for mange problemstillinger, som man måtte tage højde for.
Kilde: pædagogens bog om individ, institution og samfund kap. 8